Henrik Beck
Derudover er han opfinder og udvikler af HBmodellen, samt forfatter til modellens manual-baserede arbejdsbøger.
I mere end 23 år har Henrik løbende uddannet sig i Danmark og på Florida School of Addictions Studies, hvor han også har været tilknyttet som underviser i håndtering af brugere med dyssociale personlighedstræk.

Certificeret behandler og rådgiver
I mere end 23 år har Henrik bidraget med nye ideer, viden og erfaringer til behandlingsområdet i Danmark og udlandet, som terapeut, underviser, forfatter og konceptudvikler.
Henriks nyeste projekt er HBmodellen, som er en inkluderende bio-psyko-social rusmiddelbehandlingsmodel, med en holistisk sundhedsmodel samt en tilbagefaldsforebyggende terapimodel.
HBmodellen er et multifleksibelt behandlingskoncept med en gennemprøvet metode, en høj grad af brugerinddragelse og en serie af manual-baserede arbejdsbøger.
I de seneste tre år har Henrik Beck udviklet og tilpasset HBmodellen til døgnbehandling på Alfa-Fredensborg. Dette har han gjort i tæt samarbejde med et behandlingsteam bestående af flere certificerede; Behandlere – Socialrådgivere – Sygeplejersker – Yoga- og mindfulnesslærer – Sundhedsrådgivere – Pædagoger – Psykiatere og psykologer.
Alle med mange års erfaring inden for rusmiddelbehandlingsområdet.
Om Henrik Beck
Henriks motivation for at udvikle en moderne rusmiddelbehandling baseret på venlighed, omsorg og empati, har personlige aftryk fra et langt liv som både hjemløs, kriminel og bruger af afhængighedsskabende rusmidler.
Der skulle gå 22 grænsesøgende og livsødelæggende år med rusmidler, før Henrik i en alder af 33 besluttede sig for at ændre sit liv. I dag er Henrik 57 år, lever et helt nyt liv, som indeholder et spændende job, gode venner, rejser, sport, en skøn kæreste og dejlige børn.
Siden Henrik blev stoffri, har han dagligt arbejdet på at skabe intelligent og omsorgsfuld rusmiddelbehandling igennem sin kontakt med rusmiddelafhængige. Henrik har taget uddannelser i Danmark og USA og har i det hele taget fingeren på pulsen inden for rusmiddelbehandlingsområdet.
Personlig beretning: Illusionen om rusmidler
I de næste 22 år førte den illusion mig til en lang og smertefuld rejse, hvor jeg blandt andet oplevede negative konsekvenser som: et liv i fattigdom, perioder med dyb depression, langvarig hjemløshed, utallige overdoser af stoffer, dødsfald bl.a. nære venner, daglige kriminelle aktiviteter, sygdom og ulykker, fem års fængsel, skilsmisser, trafikulykker, afbrudte studier, fyringer fra job, utallige indskrivninger i rusmiddelbehandling og endnu flere indlæggelser på diverse psykiatriske hospitaler.
Det betød, at da jeg som 33-årig blev indskrevet i den 6. rusmiddelbehandling, var jeg både bange og totalt nedbrudt fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.
Livet med rusmidler havde sat mig i en livssituation, hvor jeg havde brug for en langvarig nedtrapning og massiv støtte, så jeg langsomt kunne genopbygge mig selv og mit liv.
Vejen til recovery
Jeg mødte en kold og ufølsom behandler, som var både ubehagelig og grænseoverskridende overfor mig og mange andre på behandlingsstedet.
Jeg husker stadig følelsen af at blive talt ned til og konstant at blive presset til at gøre ting, som jeg dybest set ikke havde lyst til.
Der midt i mit livs største krise – besluttede jeg mig for at arbejde målrettet med at uddanne mig til rusmiddelbehandler. Derudover lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville udsætte et andet menneske for den uprofessionelle, konfronterende og uempatiske behandling, jeg havde fået.
Men det var også i samme behandlingsforløb, at jeg mødte min første store inspirationskilde, og som senere blev min meget gode ven og mentor.
Han var en fantastisk rusmiddelbehandler, med et “hjerte af guld”, som var utrolig venlig, og som så mig som et menneske i krise, som havde brug for masser af omsorg og støtte for at finde tilbage i livet.
Det var disse to vidt forskellige møder, med to vidt forskellige menneskesyn, der var årsagen til, at jeg begyndte at arbejde med rusmiddelbehandling.
Det var også de to oplevelser, der på hver deres måde har været min store drivkraft for at udvikle HBmodellen, der bygger på at møde mennesker med venlighed, kærlighed og stor medfølelse.
Henrik Beck – Velerfaren og godt uddannet
Læs mere om mine uddannelser, kurser og arbejdspladser:
Arbejdshistorik
- I dag – Rusmiddelbehandler og projektleder på Alfa-Fredensborg
- 1-årig Dansk Misbrugsrådgiveruddannelse
- 2-årig grunduddannelse som psykoterapeut
- Certificeret Life and Business Coach hos Manning Inspire
- Certificeret Mindfulness instruktør
- Certificeret specialist i tilbagefaldsforebyggelse
- Certificeret Denial Management Counselor
- Certificeret i vurdering og behandlingsplanlægning
- Certificeret i håndtering af antisociale personlighedstræk
- Certificeret behandlingsspecialist af Terence T. Gorski
- Underviser og instruktør på DAC Uddannelsen i Danmark
- Lære og instruktør ved Florida School of Addictions Studies
- Udgivet arbejdsbog Vurdering og behandlingsplanlægning
- Udgav arbejdsbogen Håndtering af Antisocial Personligheds Træk
- Tidligere ejer og udvikler af Crimestop & Motivationshuset
- Opfinder og udvikler af Building Block Model
- Opfinder og udvikler af HB-modellen
- Seks Master Coach moduler hos Manning Inspire
- Udgivet arbejdsbog “Notebogen”
- Udgav arbejdsbogen “Afklaringsbog”.
- Udgav arbejdsbogen “Sundhedsplanen”.
Liste over tidligere job
- (1999 – 2000) Aftenvagt og assisterende rådgiver på Kongens Ø
- (2000 – 2001) Tilbagefaldsterapeut på Kongens Ø
- (2002 – 2003) Rusmiddelbehandler i projekt Mindegade – Århus kommune
- (2002 – 2003) Tilbagefaldsrådgiver på behandlingssted Rosengården
- (2003 – 2009) Behandlingsleder og tilbagefaldsterapeut på Alfa-Fredensborg
- (2009 – 2011) Ejer af Crimestop.dk – Taastrup
- (2009 – 2014) Ejer af Motivationshuset – Esbjerg
- (2010 – 2014) Ejer af Beck Therapy
- (2014 – 2016) Ejer af HB-coaching
- (2018 – 2022) Rusmiddelbehandler og projektleder hos Alfa-Fredensborg
Forskellige efteruddannelseskurser
- (2002) 5-dage i tilbagefaldsforebyggende terapi
- (2005) 3-dage i afhængighed, restitution og tilbagefaldsforebyggelse
- (2005) 3-dages kognitiv omstrukturering for afhængighed
- (2005) 3 dage i Denial Management Counseling
- (2005) 3-dage i håndtering af antisociale personlighedstræk
- (2005) 3-dages problemløsning gruppeterapi
- (2006) 3-dages vurdering og behandlingsplanlægning
- (2007) 1-dags professionel etik i USA
- (2007) 1-dag i psykofarmakologi i USA
- (2007) 4-dages workshop med Anthony Robbins i London (Unleash the Power Withim)
- (2008) 1-dag i trin i standardiserede vurderinger i USA
- (2008) 3-dage i depression og tilbagefald
- (2008) 3-dages markering GORSKI-CENAPS-modellens komponenter arbejder sammen
- (2008) 4-Days in Methamphetamines i USA
- (2008) 4-Days Motivational Enhancement Counseling i USA