HBmodellens historie

Henrik Beck fortæller historien om HBmodellen (tidligere byggeklodsmodellen).
Velkommen til dig og god fornøjelse historien om Danmarks nye banebrydende alkohol og stofbehandlingsmodel HBmodellen.
Her på hjemmesiden kan du læse om denne innovative brugerinddragende model – lige fra den blev født i begyndelsen af 2009, til i dag hvor den er fuldt implementeret og funktionsdygtig både i dag og døgnbehandling. på bliver præsenteret og snart er k.

Lad mig starte give dig lidt fakta om modellen, som efterhånden er afprøvet i hundredevis af brugerforløb. Jeg og andre, der allerede har arbejdet med HBmodellen, har set hvordan den gør en stor positiv forskel i mange menneskers liv.
Derfor tør jeg godt holde fast i, at HBmodellen virker og det er med stolthed, at jeg/vi nu giver vores erfaringer videre til dig der ligesom os arbejder, med at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.

Jeg er ofte blevet mødt med en sund skepsis omkring HBmodellen, især fordi der på nuværende tidspunkt ikke er evidens på, om metoden virker i praksis (ud over en masse glade brugere).
I dag, hvor alle har så travlt med at finde metoder, der er evidensbaserede, er det en udfordring at komme med en ny alkohol og stofbehandlingsmodel. En model der er så meget anderledes end den traditionelle behandling der har præget det danske behandlingsområde de sidste 30 år. 

bygges planer med små træklodser og hvor brugerne selv beslutter, hvad de ønsker at arbejde med eller have fokus på under forløbet. Jeg ved denne ”barnlige” tilgang har afholdt flere organisationer fra at gå i gang med at bruge modellen. Men jeg giver ikke op og kæmper videre – og det gør jeg med tankerne på de tusindvis af glade brugere, jeg personligt har mødt siden 2008. Brugere, som selv byggede deres forløb med de aktiviteter, der gav mening for dem. Og jeg tænker også at der er mange flere udsatte brugere, i mange forskellige organisationer, der fortjener de samme muligheder i fremtiden.

Mange har med tiden spurgt mig ”Henrik hvorfor bliver du ved med de byggeklodser”? Hvorfor nu en e-bog, opgavebase, videndeling og en ny mini efteruddannelse? Mit svar er altid det samme! A) Fordi det er verdens bedste måde at lave planer på og fordi jeg kan se, at modellen giver de udsatte lysten og håbet på noget bedre tilbage. B) Fordi jeg giver aldrig op, når der er noget jeg tror på, og fordi vi hele tiden kan videreudvikle og gøre modellen endnu bedre. Jeg håber virkelig at de mange nysgerrige professionelle, som tidligere har forhørt sig om modellen, læser e-bogen, og kan se de mange åbenlyse fordele ved at bruge Byggeklodsmodellen i sin helhed. Det er også en fantastisk mulighed for at være med til at skabe en ny kultur i Danmark, hvor der er fokus på vidensdeling af materialet. Til jer derude, som har været på virksomhedsbesøg i Motivationshuset eller har læst om modellen i ”Stofbladet” eller måske hørt den omtalt på en konference – så er tiden nu kommet til, at din og flere andre organisationer får muligheden for at bruge verdens bedste model med fokus på brugerinddragende planer og udviklingsforløb med brugerne i centrum.

Udviklingsforløbene er effektive og de giver brugere mulighed for at arbejde med det, som giver mening for dem. Hvis du er en af de nysgerrige derude og tænker hvilken faggrupper kan have gavn af at arbejde med HBmodellen, så er svaret, at HBmodellen er designet til at hjælpe professionelle: Misbrugsbehandlere, socialrådgivere, terapeuter, pædagoger, jobkonsulenter, misbrugskonsulenter, fængselsbetjente, fængselsbehandlere, SSP-medarbejdere, støtte-og kontakt personer, mentorer i EXIT-programmer og støttepersoner til psykiske skrøbelige mennesker med videre.

Lad mig tage dig med til starten af Motivationshuset og Byggeklodsmodellen, så du ved lidt om hvordan det hele tog fart i 2008. Jeg blev kontaktet af den daværende Centerleder i ”Center for Misbrug” – Esbjerg Kommune Jan Jørgensen. Centeret havde gennem en årrække oplevet en massiv tilstrømning af nye brugere, som stort set alle ønskede stoffri behandling. Derudover var der store problemer med at overholde behandlingsgarantien på de 14 dage. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i en ny alternativ forbehandling, som Jan Jørgensen selv havde startet. Da de fortalte om gruppen og formålet med forløbet, lød det så spændende at jeg takkede ja, selv om jeg slet ikke havde tid til at køre fra København til Esbjerg to gange om ugen. Derfor kontaktede jeg Ditte Brøgger Løjborg og spurgte om hun ville tage gruppen den ene dag om ugen, og så kunne jeg selv tage den anden dag.

Centeret gav gruppen navnet ”Hyttefadet” og gruppen havde plads på Bakkevej 2 x 2 timer hver uge. Tilstrømningen af nye brugere til centeret fortsatte og hyttefadsgruppen blev en stor succes. Flere brugerne kom, bølgerne gik højt og diskussionerne var mange. Det var nogle super gode måneder for os alle og vi hyggede os med gruppeforløbet og alle de skønne aktive brugere.
Undervejs i forløbet rapporterede Ditte og jeg tilbage til centerets ledelse omkring brugerne, og deres tanker om medicin, behandling og fremtiden.

Samtidig med den store tilstrømning skulle der også spares penge på hele socialområdet. Det gav en åbenlys udfordring for centeret, som altid havde fundet det vigtigt, at brugerne kunne få et stoffrit behandlingstilbud, hvis det var, hvad de ønskede. Hidtil havde man brugt en betragtelig del af budgettet på at sende brugerne i høj intensiv døgn-understøttede behandling, når de ønskede et liv uden rusmidler. Men nu var kassen tom og der måtte tænkes anderledes og findes nye løsninger, så behandlingsgarantien kunne overholdes fremadrettet.

I Esbjerg havde mange af brugerne været afsted i døgnbehandling op til flere gange, og der var opstået en kultur blandt brugere og behandlere, at hver gang en bruger søgte hjælp, så blev løsningen stort set altid døgnbehandling. Men på grund af økonomi og beskedne resultater fra de mange døgnforløb, gik centerets ledelse i gang med at undersøge, om man kunne gøre det bedre og anderledes. Kunne man levere en bedre indsats til flere brugere, men for langt færre penge.

Vores opgave lød på – lav bedre behandling til flere brugere og gør det for færre penge!

Med den opgave i baghovedet begyndte jeg at udvikle et brugerinddragende motivations-behandlingskoncept i tæt samarbejde med Ditte Brøgger Løjborg og Karina Rohr Sørensen.

Behandlingstilbuddet blev S.M:U:K:
-Stabiliserende.
-Motiverende.
-Udredende.
-Kaosnedsættende.

og havde derudover som erklæret målsætning at nedbringe brugen af den døgnunderstøttede behandling og forsat overholde behandlingsgarantien på de 14 dage. Ja – Det gjorde vi så! – vi udviklede et godt behandlingstilbud til færre penge og samtidig hjalp vi med at ændre på kulturen omkring misbrugsbehandling i byen. Målsætningen var som sagt også at spare penge, ved at omlægge behandlingen og komme op med noget nyt og end de længerevarende og dyre døgnbehandlingsforløb.

9 dages nedtrapning fra hash, pot og feststoffer
I stedet for de mange dyre længerevarende døgnbehandlingsforløb – udviklede vi et helt nyt koncept ”Stab-ture” i daglig tale (inspireret af Fredericia).
Vi erstattede de mange døgnbehandlingsforløb med korte 9 dages nedtrapnings-ture i et sommerhus ved vestkysten – turene bestod altid af en gruppe på 6 til 8 brugere. I de år jeg var en del af Motivationshuset, havde vi mellem 45 til 60 brugere afsted på Stab-ture hvert år. Uden at prale alt for meget kan jeg med stolthed sige, at næste alle gennemførte deres forløb og startede efterfølgende op i kommunens egen dagbehandling. Alle brugere, som ville på Stab-tur, skulle igennem et struktureret forberedelsesprogram løbende over seks uger.

Målgruppen til Stab-ture var typisk yngre brugere, som havde et brug/misbrug af hash, eller unge som festede alt for meget og derfor havde mistet håbet og grebet om tilværelsen. Når en bruger havde besluttet, at en tur i sommerhus, var det de havde brug for, blev de som sagt tilknyttet et forberedelsesforløb. Et forløb der skulle gennemføres, hvis de skulle afsted på en Stab-tur. Med den grundige forberedelse kunne vi sikre os, at alle brugerne var klar til at komme afsted og endnu mere klar til at komme hjem. Brugerne skulle have styr på ting som bolig, efterbehandling, fritid, jobplan osv. inden de tog afsted i sommerhuset.

Brugere med en tungere misbrugsprofil kunne ikke deltage på Stab-turene, da det ikke ville være uforsvarligt. Hvis en fra den tungere målgruppe ønskede et liv uden rusmidler, så skulle de i en medicinsk nedtrapning på et døgnbehandlingscenter med lægetilsyn.

Fra starten var der en holdning til, at vi ikke skulle lave mere af den behandling, som brugerne typisk kunne få alle andre steder i Danmark. Vi ville lave noget helt nyt og det skulle være verdens bedste. Når jeg tænker tilbage på den tid, så var det som i en drøm eller et eventyr. Fordi vi havde så gode relationer til Center for Misbrug i Esbjerg og fordi centerchefen havde stor tillid til vores faglighed, var vi så heldige (dygtige), at vi fik total frie hænder, da vi skulle udvikle motivations-behandlingen i Esbjerg. Det betød, at vi kunne udvikle et tilbud, hvor vi hele tiden satte brugerne i centrum. Vores plan var at lave verdens mest bedste behandlingstilbud, hvor brugerne fik maksimal indflydelse på deres eget forløb og hvor de selv byggede deres egen plan og behandlingsforløb.

Brugerinddragende og behandlingsplaner
Behandlingsplanen var noget vi havde særlig fokus på, fordi ingen af os havde arbejdet med planer, hvor vi kunne sige, at det var en fantastisk måde at gøre det på. Men vi havde alle sammen siddet med fine behandlingsplaner, hvor koncepterne var helt skarpe og skabelonerne udarbejdet af dyre konsulentfirmaer. Fælles for alle koncepterne var dog, at brugeren ikke var i centrum af planen, andet end på papiret. Vi var trætte af at skulle formulere målsætninger for brugere i ’jeg-form’, så det så pænt og rigtigt ud. Vi havde faktisk alle erfaringer med, at behandlingsplanen blev noget, der skulle laves for at tilfredsstille et system og brugerne ofte ikke anede, hvad der stod i planen. Vi gav hånd på, at sådan skulle det aldrig være i vores nye tilbud. Der blev ligeledes aftalt, at vi skulle skrive så lidt som muligt. Vi ville bruge tiden sammen med brugerne og der skulle være så meget brugerinddragelse som muligt – og ud fra dette perspektiv gik vi i gang med at udvikle en helt ny og banebrydende behandlingsmodel.

Inddrag brugernes viden
HBmodellen er mange ting, men først og fremmest er det en udviklings- og behandlings model, hvor brugeren selv bygger sin egen behandlingsinstitution op omkring sig selv. I stedet for at få brugeren til at passe ind i en institution og et etableret tilbud, bygger brugeren selv sit forløb og dermed skabes nye muligheder, som giver mening for den enkelte

Metoden placerer ansvaret og indflydelsen, hvor den hører til – hos brugeren – og det giver behandlerne optimale muligheder for at inddrage brugerens viden om sig selv i en samlet udviklings-og behandlingsplan. Vi tror på at brugeren er ekspert i eget liv og har tasken fuld af erfaringer i forhold til, hvordan de tidligere har løst problemer, hvad virkede og ikke mindst, hvad ikke virkede særlig godt. Med den viden bringer vi brugernes erfaringer i spil, hvorefter brugeren selv vælger de aktiviteter (klodser) de skal bruge på daglig basis og det bliver så begyndelsen på deres egen unikke personlige byggeklodsplan.

Nogle af byggeklodserne skal bygges sammen allerede fra start – f.eks. medicinudlevering, samvær med børn mv., (skal klodserne) mens andre klodser bliver bragt i spil når de kommer længere ind i forløbet – f.eks. dagbehandling, aktivering, fritidsaktivitet, arbejdsprøvning, personlige opgaver eller andre ting, som giver mening for brugere.

”HBmodellen er ikke ”rocket science”

HBmodellen er en praktisk model til at skabe brugerinddragelse – og vi synes selv, at det er den bedste, vi har mødt indtil videre. Det eneste der kræves, er gode, kloge professionelle som har modet til at træde ud af ekspert og myndighedsrollen og ind i en arena, hvor det er brugernes virkelighed og ønsker, der er styrende igennem hele behandlingsforløbet.
HBmodellen er en alkohol- og stofbehandlingsmodel, hvor brugeren sammensætter sit eget alkohol- eller stofbehandlingsforløb. Det banebrydende ved modellen er at brugeren på daglig basis selv vælger de aktiviteter der, når de sættes sammen med andre aktiviteter, bliver til en personlig sundheds- og behandlingsplan. Eller der sagt med andre ord:” brugerne vælger den vej som giver mening for dem, ud fra de ressourcer de har på given tidspunkt”.

Helt lavpraktisk har vi små træklodser og på hver klods stå en behandlings-aktivitet. Alle klodser ligger i en kurv og ud fra disse beder vi brugerne om at sammensætte sit eget behandlingsforløb. Dag for dag eller 14 dage frem ad gangen.

Forstå HBmodellen i et kort historisk perspektiv

HBmodellen til afklaring, vurdering og behandling af både alkohol- eller stofafhængighed, samt relaterede personligheds-, mentale og livsstilsbetingede problemer, har været under udvikling siden begyndelsen af 2009. Den oprindelige og første version af HBmodellen (Byggeklodsmodellen 2009 til 2014) blev udviklet i Motivationshuset, et ambulant behandlingstilbud i Esbjerg Kommune af socialrådgiverne Karina Rohr Sørensen og Ditte Brøgger Løjborg i tæt samarbejde med behandler Henrik Beck. Byggeklodsmodellen blev udviklet på basis af observationer af fænomenerne omkring brug af rusmidler, alkohol- og stofafhængighed, underliggende forstyrrelser, psykiske problemer, posttraumatisk stress, dyssociale personlighedstræk og ødelæggende personligheds- og livsstilsproblemer.
HBmodellen er derefter videreudviklet på døgnbehandlingscenter Alfa-Fredensborg til dens nuværende udtryk og tilgang til klienter.

HBmodellen er udviklet på baggrund af kliniske erfaringer med klienter med en alvorlig grad af alkohol- og stofafhængighed på fire forskellige behandlingscentre:
(1) – Crimestop i Taastrup
(2) – Motivationshuset i Esbjerg
(3) – Livsstilshuset i Sverige
(4) – Alfa-Fredensborg i Fredensborg

Den nyeste bølge af behandling:
HBmodellen kan beskrives som en bio-psyko-social alkohol- og stofbehandlingsmodel, der er den nyeste bølge indenfor behandling af klienter med alkohol- og stofafhængighed, samt andre tæt beslægtede forstyrrelser forårsaget eller forværret af et problematisk brug af alkohol og stoffer.

HBmodellen går udenom de fundamentale principper i 12 trins-programmet som: gud, højere magt, sygdomsbegrebet og de 12 trin fra Anonyme Alkoholikere (AA-/NA-/CA).
Derimod læner modellen sig mere op ad de mere moderne behandlingsprincipper i den socialpædagogiske model, den eklektiske model, empowerment og metakognitive model.
HBmodellen benytter sig af udviklingsmodeller med de seneste fremskridt inden for de biologiske, kognitive, adfærdsmæssige og sociale terapier.

HBmodellen kan beskrives i et historisk perspektiv, som den fjerde bølge i behandlingen af alkohol- og stofafhængighed i Danmark og udlandet.

Første bølge:
År 1935: Introduktionen til de Anonyme Alkoholikeres tolv trin og sygdomsbegrebet.

Anden bølge:
År 1950: Sammenlægningen af AA med professionel behandling i én model – bedre kendt som Minnesotamodellen eller 12 trins alkohol- og misbrugsbehandling.

Tredje bølge:
År 1970: CENAPS-Gorski modellen, som integrerede viden om misbrug og kemisk afhængighed i en bio-psyko-social model, der både er forenelig med principperne i de tolv trin, og med principperne i biologisk, kognitiv, adfærdsbetinget og social terapi.

Fjerde bølge:
År 2009: HBmodellen, som integrerer en bio-psyko-social alkohol- og stofbehandlingsmodel i et helhedsorienteret system til afklaring, vurdering og behandling af alkohol- og stofafhængighed. Modellen er både forenelig med principperne i en eklektisk model, teorien om empowerment og den kognitive tilbagefaldsforebyggende terapimodel.